Om mig

Jeg er Far til to drenge på 9 og 13 år, og gift med Marlene gennem 13 år (2016), og vi har fælles interesse i motion og kost, hvor det med motionen er mest mig, og kosten mest Marlene.
Til daglig er jeg selvstændig fysioterapeut med manuelle teknikker som speciale, hvorfor jeg bruger mine hænder en del.
Siden 2003 har jeg haft diabetes type 1, og det kæmper jeg/vi en del med, da både Marlene og vores ældste søn også har type 1 diabetes.

Jeg stiftede første gang bekendtskab med en kettlebell til Inspire Convention i 2010, og jeg var solgt øjeblikkeligt. Indtil da havde jeg trænet fitness og bodybuilding siden 1989 med svingende intensitet dog uden at være meget seriøs. Ved siden af har jeg op gennem 30’erne forsøgt at løbetræne, men har måtte opgive efter udvikling af meget flade fødder og deraf store problemer med betændte achillessener. Så jeg fandt i kettlebell træningen en erstatning for både vægttræning og cardio. Samtidig var jeg blevet træt af fitness-centre og hele miljøet samt den ensidige fokus på udseende og ikke sundhed og helhed i træningen.  Kettlebell træningen passede mig også fint med mindre børn og en del arbejde, så er det nemmere og mindre tidskrævende både fordi træningen kan være kort og intens, ikke kræver meget plads og kan udføres hjemme.

I 2011 var jeg på mit første kettlebell kursus ved Jacob Søndergaard, som jeg var meget inspireret af i starten, fordi jeg var hoppet på alle Pavel Tsatsoulines bøger til at starte op på. RKC/Pavel/Strong First har fokus på styrke, og det virkede!! Men i løbet af 2012 skiftede mit fokus, og jeg blev mere interesseret i kettlebell Sport.
Det var faktisk DM i Kettlebell 2012, som for alvor fik fat i mig, men jeg følte mig slet ikke klar på det tidspunkt, hvor det var helt nyt for mig med kun et håndskift!

Kettlebell Sport er udfordrende og spændende, fordi her kombineres styrke, udholdenhed og mental styrke i en højere enhed.
I januar 2013 var jeg på Level 1 instruktørkursus under IKSA/IUKL med Thierry Sanchez og var ved sammen lejlighed på en Kettlebell Sport Workshop – og jeg var tændt.
I maj 2013 var jeg så på Level 2 instruktørkursus under IKSA/IUKL.

Efter GS workshoppen i januar begyndte jeg stille og roligt at arbejde med en Snatch template fra workshoppen og har gjort det siden.

Min snatch træning op til mit første DM i 2013 var gået lidt i stå, og derfor valgte at hyre Thierry Sanchez som coach fra August og op til DM i Kettlebell 2013 for at lande et mål om 160 reps i Snatch med 20 kg Kettlebell. Som bekendt lykkedes det at nå målet om de 160 reps ved DM

Bloggen her er blevet til som en del af det forløb med Thierry som coach.

Ud over Kettlebells træner jeg gerne med en smule hjemmelavet grej i haven fx Battle Ropes, sledgehammer og Tire, men det er voldsomt reduceret i den fokuserede GS træning.

Mit samarbejde med Thierry Sanchez er fortsat i kraft, og jeg har været utroligt glad for det privilegie at være en del af Team Sanchez.

I slutningen af 2013 startede jeg holdtræning med Kettlebell op i klinikken. Det blev en overvældemde succes og i foråret 2014 kunne vi stifte Danmarks 3. Kettlebell Sport forening – Kettlebell Sport Østfyn – med mig selv som formand.

I februar 2014 tog jeg et stort skridt op og blev uddannet GS Trainer på den første uddannelse af sin slags i Danmark. Det har været en gave i forhold til mit arbejde med træningen på holdene – men også hos mine padavans! Siden efteråret 2014 har jeg nemlig tilbudt online GS coaching, og det er en kæmpe udfordring at arbejde så intenst med menneskers træning.

I løbet efteråret 2013 kommer der stille men sikkert endnu et fokuspunkt ind i min træning – nemlig Kettlebell Marathon! Det starter med forberedelsen til den første Ultimate Girevik Cup i 2014, hvor jeg til dennes Stage 1 gennemførte min første semi-marathon konkurrence. UGC kører nu (2016) på 3. år, og jeg er ved at arbejde frem mod VM i marathon 2016 på hjemmebane i Danmark.

Skærmbillede 2014-02-24 kl. 21.03.56

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s